peterkramer.dk

Foredrag, bøger, journalistik m.m.

  • Forside
  • Journalistik
  • Bøger
  • Ridser i lakken
  • Foredrag
  • C.V.
    • Mit eget C.V.
    • Kraks Blå Bog
    • Wikipedia
    • Avisudklip
    • Kilder
  • Om firmaet
    • Pressefotos
  • Kontakt
  • Sliderfoto 1

20.000 deltagere i protestmøde i New York i 1933. “Boycott Nazi Germany” lød parolen. Men der var ingen boykot, mener danske historikere

DRONNING I HITLERS HOFTEATER

Derfor bliver bogen om kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland nu til en sag i retten

Dronning Alexandrine og senere også kronprinsparret Frederik og Ingrid deltog flere gange i Richard Wagner-festspillene i Bayreuth. Også længe efter at Bayreuth var blevet til “Hitlers Hofteater”, som nobelprismodtageren Thomas Mann kaldte operascenen i det sydlige Tyskland. Kongehuset har aldrig forklaret hvorfor. I Ridser i lakken fortæller jeg om venskabet mellem Winifred Wagner, der forblev nazist til sin død i 1980, og medlemmer af den danske kongefamilie.

I bogen skriver jeg, at dronning Alexandrine var i Bayreuth på trods af en “international boykot”. Antallet af udenlandske operagæster styrtdykkede efter Hitlers magtovertagelse, men dronning Alexandrine m.fl. kom fortsat til Bayreuth.

En anmelder på Flensborg Avis skrev, at jeg havde opdigtet historiske begivenheder, der aldrig har fundet sted, bl.a. boykotten af operafestspillene i Bayreuth. Hun blev bakket op af et par historikere, der mener, at der ikke var nogen boykot, hverken af festspillene i Bayreuth eller af Tyskland i almindelighed.

Den sag skal nu afgøres i retten. Jeg har stævnet anmelderen på Flensborg Avis for ærekrænkelse. Endnu er sagen ikke berammet. Hvorfor nu en retssag? Fordi den ærkedanske Flensborg Avis, der er kraftigt støttet af millionbevillinger fra Folketinget, ikke er omfattet af den danske medieansvarslov. Derfor kan sagen ikke som normalt behandles i Pressenævnet.

Der var ingen boykot, mener modparten. Se på billedet! Madison Square Garden i New York City i foråret 1933. 20.000 deltog i et protestmøde mod det nazistiske Tyskland. Bemærk banneret: Boycott Nazi Germany.

Kort efter meldte operastjernen over alle, dirigenten Arturo Toscanini, også afbud til årets Bayreuth-festspil. Det var begyndelsen på en “syndflod af afbestillinger” skrev Time Magazine.


Man kan ikke være venner med alle

Ridser i lakken er ude i 3. oplag og forlængst tilgængelig som lydbog på alle gængse platforme. Bogen har været i vælten lige siden udgivelsen 18. september 2024, og man kan, som bekendt, ikke være venner med alle.

Her er et uddrag af de mange meninger om bogen. For og imod.

”Meget, meget interessant. Meget læseværdig. Jeg har lært meget ved læsningen”  – HENRI GOLDSTEIN, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark indtil 16. december 2024

”Velskrevet og dokumenteret”  – KURT STRAND, journalist, forfatter

”Det er fremragende læsning”  – FLEMMING MØNSTER, Avisen Danmark

”Spændende og velskrevet fortælling” –LEKTØRUDTALELSE

”Det er berettiget og ingen majestætsfornærmelse at stille spørgsmålstegn ved kong Christian 10.s forhold til Tyskland” –  SIEGFRIED MATLOK, Der Nordschleswiger

”En aldeles fremragende bog” – JAN SCHOUBY, chefredaktør, Århus Stiftstidende

”I bogen gennemgår forfatteren systematisk og grundigt det danske kongehus’ tætte relationer med den tyske nazistiske elite” –  DAGBLADET ARBEJDEREN

”Sensationelt” – KIM BACH, kongehuskommentator, Ekstra Bladet

”Fem stjerner. De er alle på enhver måde velfortjente” – HENNING KØRVEL, Netnatur.dk

”En rimelig nødvendig bog” – BJARNE GREGERSEN, BOGVÆGTEN

”Lettilgængelig fortælling om et mørklagt kapitel af danmarkshistorien” –AARHUSBIBLIOTEKERNE

”En virkelig interessant og spændende bog” – DAN TSCHERNIA, tv-producer, forfatter

”En grundig og sober bog” – JØRGEN BØGEN, tidl. programchef KANAL 94, Vejle

”Veldokumenteret bog om en næsten mørkelagt del af historien” – FREDE JACOBSEN, blogger, tidl. redaktør, fagbladet JOURNALISTEN

”Velskrevet, læseværdig, underholdende, tankevækkende” – PER JENSEN, tidl. redaktionschef, TV 2 Nord

”Du bør læse den bog. Alt er veldokumenteret” – KARIN TRINE PEDERSEN, journalist, Nordjyske, på Facebook

”Peter Kramer har gravet dybt, og han skriver en historie, der ikke er skrevet før” – DINES BOGØ, Den Korte Avis

”Stærkt! Og en vigtig diskussion” – ESBEN SEERUP, tidl. direktør, TV2 Fyn

”Selvfølgelig er det vigtigt, at vi tager den diskussion og er selvkritiske” – UFFE ELBÆK, tidligere kulturminister.

”Jeg er ikke sikker på, at det er særlig sensationelt” – HM Dronning Margrethe II

”Smudslitteratur” – STEEN ANDERSEN, historiker, anmeldelse i Kristeligt Dagblad

”Makværk” – STEFFEN HEIBERG, historiker, anmeldelse i Politiken

”Amatørarbejde” – BENT BLÜDNIKOW, historiker, anmeldelse i Berlingske Tidende

”Dårligt håndværk” – CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, historiker, anmeldelse i Information

”… mangler simpelthen det grundlæggende historiske håndværk” – GRY SCAVENIUS, historiker, anmeldelse i Flensborg Avis

”At holde noget skjult er ikke det samme som at skjule sandheden” – MORTEN NYSTRUP, lederartikel, Jyllands-Posten

”Ny bog om kongehuset begår fuldbyrdet voldtægt mod danmarkshistorien” – PETER GRAM, lederartikel, JydskeVestkysten


 

Her er den frygtede lektørudtalelse: Spændende og velskrevet bog

Netop nu er 3. oplag sendt ud til landets boghandler. Samtidig er bibliotekernes frygtede lektørudtalelse udkommet. ”Spændende og velskrevet fortælling,” lyder dommen. ”Lettilgængelig fortælling om et mørklagt kapitel af danmarkshistorien, som kan læses af alle med interesse for kongehuset eller besættelsen,” står der i bibliotekernes bedømmelse.

Også Dagbladet Arbejderen er positiv. ”Bogen afdækker ikke kun kongehusets, men hele overklassens og magthavernes bånd til nazi-Tyskland,” skriver avisen, der fortsætter: ”Bogen dokumenterer med en lang række hårrejsende citater om bl.a. ”jøde-marxister” og ”asiatisk hæslighed”, de danske mediers underdanighed over for Hitler efter 1933 – ikke mindst Berlingske, Jyllands-Posten, Hjemmet og Familie Journalen – men også Politiken stillede sig positiv over for personligheder fra det nye Tyskland.”

Tidligere chefredaktør Sigfried Matlok har i tre store artikler gennemgået ”Ridser i lakken” i den tyske avis i Danmark, Der Nordschleswiger. Han konkluderer, at det er berettiget og ingen majestætsfornærmelse at stille spørgsmålstegn ved kong Christian 10.s forhold til Tyskland før d. 9. april 1940.

Matlok skriver videre: ”Die Frage, die sich nach dem Lesen der von Kramer im In- und Ausland so umfangreich recherchierten Dokumentation über die Verbindungen und Beziehungen des Königshauses stellt, lautet grundsätzlich: sind die Risse selbst verschuldet, oder haben – auch – andere Personen beziehungsweise Umstände diese royalen Risse im Lack (mit-)verursacht?”

God fornøjelse med læsningen – og glædelig jul til alle. Også til de tre-fire historikere, der så rødt, da bogen udkom. Nu er den her så i 3. oplag


Flere anmeldelser

Min bog “Ridser i lakken – kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland” udkom 18. september 2024 på forlaget Momenta og har siden da været debatteret i alle landets medier. Bogen omhandler dele af danmarkshistorien, der sjældent er fokus på: Kongehusets tætte forbindelser til det nazistiske Tyskland. Tre historikere fandt bagefter striber af ukvemsord frem. Makværk, amatørhistoriker, smudslitteratur skrev de f.eks. og afslørede dermed den evige konflikt, der opstår, når journalister træder ind på, hvad historikerne mener er deres område. Heldigvis har der været masser af andre reaktioner på bogen. Læs et udpluk herunder.

Jan Schouby, chefredaktør, Århus Stiftstidende: ”… en aldeles fremragende bog om kongehuset og forbindelsen til nazismen op til 2. verdenskrig”

Per Kaae, forfatter: ”… endnu en gang viser aviserne, at de ikke kan finde ud af at læse og anmelde den slags bøger”

Gunnar K. Madsen, fhv. leder, Spot Festival: ”En relevant og sobert skrevet bog om en tid, der i læringens tjeneste ikke kan belyses nok! Nøgtern og kontant afdækker Kramer både tidsånd og kongehus”

Flemming Mønster, journalist, Avisen Danmark: ”Det er fremragende læsning”

Kim Bach, kongehuskommentator, Ekstra Bladet: ”Det danske kongehus omgang med nazisterne i 30ernes Tyskland er blevet holdt stort set hemmelig, selv om den er blevet luftet lidt hist og her. Men at den var så omfangsrig og så meget mere omfattende end andre sammenlignelige europæiske lande – som det fremgår af bogen ‘Ridser i lakken’ – er sensationelt”

Karin Trine Pedersen, journalist, Nordjyske: ”Noget, som Peter Kramer, grundigt dokumenterer i sin bog med den nu ukendte danske prinsesse Helena som omdrejningspunkt”

Esben Seerup, tidl. direktør, TV2 Fyn: ”Stærkt! Og en vigtig diskussion”

Dan Tschernia, forfatter, tidl. direktør, TV2 Lorry: ”… en virkelig interessant og spændende bog – skrevet i et sprog, der er så klart og let tilgængeligt, at man kunne ønske, at såkaldte faghistorikere kunne levere noget tilsvarende. I mange år hånede “rigtige” historikere forfatteren Palle Lauring: Han var jo blot en skolelærer, der bevægede sig ind på deres gebet, hvad de ikke brød sig om. Det var, hvad enhver, der læste Laurings bøger, kunne se, urimeligt. Lauring skrev også medrivende og læseværdigt. (…) Med frejdighed udtaler faghistorikerne sig om “Ridser i lakken” med en kritik, der viser, at de stort set ikke har læst den. Heldigvis er almindelige læsere ligeglade. Min boghandler fortæller, at den sælger rigtig godt. Det fortjener den også – den er rigtig god!”

Jørgen Bøgen, tidl. programchef, Kanal 94: ”… en grundig og sober bog”

Dines Bogø, anmelder, Den Korte Avis: ”Peter Kramer har gravet dybt, og han skriver en historie, der ikke er skrevet før. Men ét er sikkert: Han står ikke først i køen, når der næste gang skal uddeles ridderkors”

Frede Jacobsen, blogger, tidl. redaktør fagbladet Journalisten: ”SMUDSLITTERATUR. Sådan kalder Kristeligt Dagblad denne nye bog. Jeg har læst den. Det er en veldokumenteret bog om en næsten mørkelagt del af historien. Om kongehusets nære forbindelse med nazi-regimets topfolk”

Per Jensen, tidl. redaktionschef, TV2 Nord: ”… godkendt med ug+. Velskrevet, læseværdig, underholdende, tankevækkende”

—-

Efter udgivelsen er der mange forespørgsler på foredrag om bogen. Netop nu planlægger jeg derfor en serie foredrag i  2025. Hvis du er interesseret i at arrangere et foredrag, så skriv til mig – mail@peterkramer.dk – og læs mere på siden “Foredrag”.

Peter Kramer, 2024

Journalistik

Journalistik

Bøger

Bøger

Foredrag

Foredrag

Ridser i lakken

Ridser i lakken

C.V.

C.V.

Om firmaet

Om firmaet

PETERKRAMER.DK • Peter Kramer • H. Giersings Allé 8 • 8270 Højbjerg • +45 21 21 20 28 • mail@peterkramer.dk