Ingen plads til frihedssangen

Hver krig har sine sange, men besættelsestiden er en undtagelse. Den nationale arv er normalt bevaret i Højskolesangbogen, der har trykt en stribe patriotiske kampsange med hyldest til Gud, konge og fædreland og viljen til at dø for fædrelandet. Men redaktionen af Højskolesangbogen valgte at tage kampen om historieskrivningen med ind i sangbogen, da den første udgave efter besættelsen udkom i 1951. Det betød, at Danmarks Frihedssang ikke blev optaget, og der er heller ikke siden fundet plads til den.

På den måde er vi forlængst begyndt at skrive danmarkshistorien om – og det er netop et af temaerne i bogen Ridser i lakken – kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland, der udkom i september 2024.

Frihedssangen blev trykt i det illegale blad Frit Danmark i marts 1945. Om nogen var det en sang om besættelsestiden: ”En Vinter lang og mørk og haard, paa fem forbandede Aar,” med slaglinjen: ”Gaa til Modstand alle danske, alle Mand som en, og gør Danmark frit.”

Sangen var skrevet af forfatter og litteraturforsker Sven Møller Kristensen og med musik af Knudåge Riisager. Den danske operasanger Aksel Schiøtz lancerede frihedssangen i BBC’s udsendelser til Danmark i april 1945.

Sangen var næsten selvskrevet til Højskolesangbogen, men den kom ikke med. Uden officiel forklaring. Teksten ”udtrykker et Sindelag, som maa og skal overvindes, hvis vi vil opnaa nogenlunde taalelige Tilstande i det hærgede og søndrede Europa”, skrev organisten ved Viborg Domkirke, Richard Sennels i Jyllands-Posten. Han mente også, at den klassiske komponist Knudåge Riisagers musik var tarvelig og populær ”i dette skrækkelige Ords allerværste Betydning.” Svend Møller Kristensens tilhørsforhold til Danmarks Kommunistiske Parti i de første år efter krigen gjorde næppe sagen bedre.

Højskolesangbogen er ellers krigerisk nok, når det drejer sig om Sønderjylland og de slesvigske krige, men der blev ikke plads til den eneste sang om selve modstandskampen skrevet under besættelsen.

I stedet blev en sød og poetisk sang, ”En lærke letted, og tusind fulgte”, skrevet af apoteker Mads Nielsen, Kolding, optaget i Højskolesangbogen. Den var skrevet efter befrielsen på opfordring af KFUM og blev første gang sunget i sommeren 1945. Mild, ukrigerisk og med bløde henvisninger til den første tid under besættelsen med alsangen og nationalt fællesskab: ”En lærke letted’ og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang.”

Efter krig og besættelse, efter skyld og svigt, efter retsopgør og henrettelser, havde trætheden øjensynligt meldt sig. Frihedssangen var som at kradse i et åbent sår. For få gik til modstand, flere tilpassede sig.