Når journalister render i flok
Det er altid er læserne, lytterne, seerne, der bliver snydt, når journalister render i flok. Nogen skal høre dem, de andre ikke vil snakke med, nogen skal se verden fra det andet fortov. Journalister skal være parate til at gå deres egne veje.
Her er udpluk fra min scrapbog.
SKYGGER FRA FORTIDEN
Hvorfor kaster fortiden fortsat skygger? Hvorfor blev Grethe Bartram stikker og sendte den kommunistiske modstandsbevægelse i kz-lejr? Hvorfor blev Marie Lock-Hansen myrdet i Højbjerg? Hvorfor var Dan Ærbel med til at likvidere en uskyldig marokkaner i Lillehammer? Hvorfor åbne en nazistisk mindelund i Kongensbro?
Tunge emner fra min tid på Ekstra Bladet og Det Fri Aktuelt. På TV 2 | ØSTJYLLAND satte vi tillige gang i serier som De sidste vidner og Hvidsten-gruppen (for Regner Grasten Film) om besættelsestiden, Rock Rødder om den dramatiske østjyske musikhistorie, Højbjerg-mordet om det gådefulde mord på Marie Lock-Hansen.
BLEKINGEGADESAGEN
Næsten fra den første dag til det sidste retsmøde i Højesteret fulgte Det fri Aktuelt Blekingegade-sagen. Med særligt fokus på PETs rolle og samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste Mossad. Hvorfor skulle gruppen ”løbe linen ud”, som en politimand sagde? I sidste ende kostede det en ung politimand livet efter røveriet i Købmagergade.
PARAPOLITIK
Alt det, der ikke er spin og politikersnak, men som alligevel påvirker den politiske dagsorden, kaldte en kollega for parapolitik og et vigtigt journalistisk indsatsområde. Derfor arbejdet med at afdække forbindelserne f.eks. mellem Dansk Folkeparti og det ekstreme højre. Uautoriseret efterretningsvirksomhed f.eks. i Hjemmeværns-regi. Forbindelser fra det gamle DDR og Rote Armee Fraktion til den politiske venstrefløj i Danmark. Afsløringer af det danske forsvars koldkrigs-atompolitik. Frimurerlogens aktiviteter, The Hunger Project, nynazistiske netværk etc. Med nye krige i Europa og Mellemøsten er kritisk journalistik mere vigtig end nogenside. Sandheden er altid krigens første offer. På begge sider af fronten.
Om alt bør der tvivles
Filosoffen Descartes (1596-1650) formulerede en slags journalistisk grundsætning: ”Om alt bør der tvivles”.
Han sagde: ”Vel kan jeg tvivle på mine forestillinger, mine ideer, mine sanseindtryk osv, men det at jeg tvivler, er i sig selv ganske ubetvivleligt, og det viser med grænseløs sikkerhed, at jeg er til som et tænkende væsen: Jeg tænker, derfor er jeg.”
Cogito ergo sum. Jeg tænker, derfor er jeg. Om alt bør der tvivles.